Kampmann-Manavi

3. PRIS + EKSTRAPRIS

Frederikke Kampmann (sopran, f. 1985) er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fra Konservatorium Wien Privatuniversität og har i sin studietid modtaget undervisning af blandt andre Margrete Enevold, Sylvia Greenberg, Birgid Steinberger, Angelika Kirchschlager og Carolyn Hague.

Frederikke modtog i sommeren 2013 prisen som Årets Opera Talent ved Copenhagen Opera Festival. Af andre priser kan nævnes en 3. pris ved konkurrencen ’Operaens Venner’ i 2012 samt en finaleplads ved ’Internationaler Gesangswettbewerb für Barockoper Pietro Antonio Cesti’ i Innsbruck.

Frederikke debuterede i 2012 på Theater an der Wien og har her blandt andet medvirket i Puccinis ’Suor Angelica’, ’La Mère coupable’ af Milhaud og senest i Monteverdi-operaen ’Poppeas kroning’.

Mehrdokht Manavi (klaver, f. 1988) er  uddannet på Joseph Haydn-konservatoriet i Eisenstadt, Musikuniversität i Bratislava samt Universität für Musik und darstellende Kunst Wien. Hun har derudover medvirket i masterclasses med Pavel Gililov, Peter Schreier og Helmut Deutsch.

Mehrdokht har gjort sig bemærket sig ved talrige liedkonkurrencer. Blandt andet opnåede hun i 2011 en 3. plads ved ’Wigmore Hall/Kohn Foundation International Song Competition’ med mezzosopranen Dorottya Lang, publikumsprisen ved den internationale ’Franz Schubert Lied- Wettbewerb’ i Steiermark med barytonen Bryan Benner. Mehrdokht Manavi modtog Bösendorfer-stipendiet i 2007.